Spring til indhold

EventAI-trafikken er landet og konverterer 4,4× bedre

Tilmeld dig
Blog

Opdateret 11. mar. 2024Strategi3 min read

Det brand der huskes, er det der bliver købt

Effektiv markedsføring handler ikke kun om at være til stede i købssituationer, men især om at være til stede inden købssituationer, og ofte lang tid inden.

På tværs af de fleste brancher gælder det, at kun 5% aktivt er i markedet for at købe et givent produkt eller en given løsning, på et specifikt tidspunkt.

De resterende 95% er ikke aktivt i markedet; nogle er måske på vej derhen, mens andre måske ikke kommer derhen de næste mange år.

Det er derfor essentielt at tilpasse sin markedsføring til netop den fordeling, hvis man gerne vil drive forretning i mere end et par måneder eller år - uden at skulle overbetale for sine nye kunder.

Ved at markedsføre sig mod de 95% vil man på kort sigt opleve et relativt “dårligt” afkast på sin marketinginvestering, og det giver jo mening – de er ikke i markedet for at købe.

Men hvis vi kan skabe mental availability hos dem, og langsomt etablere vores brand som en go-to-leverandør af det vi forhandler, vil vi over tid opleve at mængden af henvendelser og salg vil stige eksponentielt, uden en tilsvarende stigning i vores marketinginvestering.

Det ovenstående vil i nogle henseender også blive refereret til som “brand building”.

Noget der over de seneste 10 år er blevet markant nedprioriteret generelt, til fordel for performance marketing.

Betyder det at vi skal droppe performance marketing, og i stedet fokusere på brand building?

Det mener jeg ikke.

Jeg tror at vi i stedet skal være bedre til at balancere de to, og arbejde med det lidt nyere begreb: brandformance.

Vi skal tænke performance når vi arbejder med branding.

Og vi skal tænke branding når vi arbejder med performance.

Den nyere teknologi inden for marketing giver os mulighed for at arbejde både datadrevet og mere intelligent med vores marketing, men hvis vi ikke indtænker de generelle marketing- og branding-principper når vi arbejder med vores marketing, så tror jeg at vi står dårligere end vi ville have gjort med de rigtige principper, og ingen ny teknologi.

Sagt på en anden måde: Når det kommer til marketing, er psykologi vigtigere end teknologi.

Nå, men hvad har det så med overskriften på indlægget at gøre?

Jo, hele pointen er, at vi i stedet for kun at arbejde for konverteringer på dagsplan skal fokusere på udvidet hukommelse og top-of-mind effekt hos vores målgruppe.

I forlængelse af ovenstående, så er det også min holdning at vi generelt skal markedsføre os markant bredere som brands - og ikke kun imod en snæver ICP med en høj frekvens.

Et brand skabes ikke af dem der køber det, men dem der taler om det.

Derfor handler det om at være synlig overfor en bredere målgruppe, og få så mange som muligt til at tale om vores brand.

I arbejdet med vores kunder hos Bonzer har vi derfor også ofte fokus på brede informative “top-funnelsøgeord der ikke er af en transaktionel natur, men i stedet har mange søgninger, og ofte søges af hele målgruppen i ny og næ inden for et givent space – dermed ikke sagt at vi ikke arbejder med de transaktionelle.

Gennem den ovenstående tilgang på søgemaskiner og alle andre kanaler kan vi bidrage positivt til at vores brand er dét der bliver husket inden for vores branche, og derfor vil man ofte også være det brand der bliver købt, når målgruppen indtræder i en købssituation

Pas på med at markedsføre udelukkende for at skabe salg, markedsfør for både at skabe salg og hukommelse.

Frederik Thyssen

Få et overblik over jeres potentiale

En uforpligtende analyse af jeres domæne. Klassisk search og AI-search.

Gratis SEO analyse

Baseret på erfaring fra mere end 3.000 analyser og 1.000+ virksomheder