

Pleo
Fem dedikerede content-strategier til fem konkurrenceprægede markeder: Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland og Frankrig.
EventAI-trafikken er landet og konverterer 4,4× bedre
Tilmeld dig
Indhold til nye markeder er indhold skabt fra bunden til det marked, I vil ind på. Vi bygger indholdet op fra det nye markeds virkelighed: hvad folk faktisk søger efter, hvordan de formulerer sig, og hvilke kilder både klassiske søgemaskiner og AI-søgemaskiner foretrækker lokalt. Skal eksisterende sider overføres til et sprog, I allerede arbejder på, er SEO-oversættelse den rette leverance i stedet. Leverancen her indgår typisk i et Content Subscription ovenpå jeres Baseline.
Søgeadfærd kan ikke oversættes en til en. Det keyword, der driver kategoritrafik i Danmark, kan være marginalt i Sverige, hvor kunderne bruger et andet ord med en anden intention bag. Derfor starter hvert marked med sin egen analyse.
Det samme gælder AI-svar. En oversat side bliver sjældent den kilde, et AI-svar bygger på. Det bliver derimod den side, der er skrevet ind i markedets egne spørgsmål og formuleringer – af nogen, der kender dem.

En direkte oversættelse rammer typisk ved siden af tre steder: keywords (markedet bruger andre ord), intentionen (de samme ord dækker over andre behov) og tilliden (læseren kan mærke, at teksten ikke er skrevet til dem). Hver af de tre koster synlighed – og tilsammen koster de konverteringer.
AI-svar forstærker forskellen. ChatGPT, Copilot og AI Overviews vælger deres kilder pr. sprog og marked og foretrækker content, der matcher lokale spørgsmål, entiteter og formuleringer. Skal I citeres i Sverige, skal indholdet være svensk i mere end grammatikken.
Vi starter aldrig med teksten. Hvert marked får sin egen afdækning af keywords, intention og konkurrence, så vi ved, hvad siden skal vinde i netop dét marked, før den bliver skrevet.
Derefter beslutter vi side for side: Skal den oversættes, tilpasses eller skrives forfra? Masterindholdet leverer struktur og faglighed, mens vinkler, eksempler og formuleringer bliver formet efter markedet – af folk, der kender det.
Bag processen kører Morrison, vores egen AI content ops-platform. Den har læst hele jeres website og lært jeres brand fra jeres egne dokumenter, så tonen holder på tværs af sprog – og efter lancering viser tallene, hvad der skal justeres på hvert marked.
En afdækning pr. marked: hvad jeres kunder søger efter på deres eget sprog, hvilken intention der ligger bag, og hvor efterspørgslen ligger i klassisk search og AI-svar. Det er den, der afgør, hvad der skal oversættes, tilpasses eller skrives forfra.

I er på vej ind i et nyt marked og vil have synligheden bygget ind fra start, så lanceringen lander hos kunder, der allerede kan finde jer i search og AI-svar. Det er lettere at bygge rigtigt fra begyndelsen end at rette op bagefter.
Eller I har allerede oversat sitet, men markederne klarer sig påfaldende forskelligt. Så er det som regel søgeadfærden og de lokale kilder, der mangler i indholdet; sproget er sjældent problemet.
Keywords: Vi bygger et selvstændigt keyword- og emnekort pr. marked i stedet for at oversætte det danske. Ordvalg, volumen og konkurrence er forskellige fra land til land – og det samme er de spørgsmål, AI-søgemaskinerne får stillet.
Intentionen: Samme produkt kan mødes af researchtunge søgninger i ét marked og købsparate i et andet. Sidetyper og vinkler følger den lokale intention frem for skabelonen hjemmefra.
Kulturen: Eksempler, referencer, prisformater, sæsoner og tillidsmarkører er lokale. Det er de små detaljer, der afgør, om en side læses som skrevet til markedet – eller bare udgivet i det.
AI-search: Modellerne vælger deres kilder pr. sprog. Vi arbejder med lokale entiteter, klare svar på lokale spørgsmål og en struktur, der gør siden nem at citere – så I bliver referencen i AI-svar på hvert marked, side om side med de klassiske rankings.
Og vi stiller selv op til samme øvelse. Bonzer arbejder på tværs af Norden fra kontorer i København, Stockholm og Oslo, og vores egne fire platforme bliver lokaliseret efter præcis de principper, vi anbefaler jer: Dansk er master, men intet marked får en rå oversættelse.
Resultatet er content, der kan konkurrere lokalt fra dag ét – i rankings og i AI-svar. Hvordan det arbejde ser ud hos rigtige kunder, kan I se i vores cases.
SEO-oversættelse overfører eksisterende indhold til et andet sprog med keywords og intention valideret pr. marked. Indhold til nye markeder starter et skridt før – i det nye markeds egen søgeadfærd, intention og kultur. Nogle sider skal blot tilpasses, andre skal skrives forfra, fordi efterspørgslen er en anden. Den vurdering er selve arbejdet.
Ja, det er det typiske udgangspunkt. Masterindholdet giver struktur og faglighed, og markedsanalysen afgør derefter side for side, om vi oversætter, tilpasser eller skriver nyt. I slipper for at starte forfra – uden at markederne bliver spist af med genbrug.
Norden er hjemmebane med kontorer i København, Stockholm og Oslo, og vi arbejder for kunder i hele Norden, Europa og USA. Hvilke sprog og markeder det giver mening at prioritere, finder vi frem til sammen ud fra efterspørgsel og forretning på hvert marked.
Vi arbejder ud fra jeres tone of voice og eksisterende materiale, og Morrison, vores content ops-platform, har lært jeres brand fra jeres eget website og jeres dokumenter. Alt indhold bliver gennemgået af en specialist, der kender markedet – og I godkender inden udgivelse.
Hvert marked følges for sig: rankings og organisk trafik i klassisk search – og om I bliver nævnt som kilde i AI-svar på markedets eget sprog. Rapporteringen kobles til jeres Baseline, så tallene lander samme sted som resten af jeres SEO.
Vi arbejder med de spørgsmål, der bliver stillet lokalt, klare svar, der er nemme at citere, og lokale entiteter og kilder. AI-modellerne vælger kilder pr. sprog, så arbejdet ligger i selve indholdet til markedet og kræver ikke et separat AI-spor.
Vi starter med den lokale analyse pr. marked og en prioriteret plan. Fra jer skal vi bruge jeres tone of voice-materiale, adgang til jeres data og én, der kan godkende pr. marked. Herefter kører produktionen løbende i abonnementet.
Nye markeder kræver indhold, der er skrevet til dem. Her er to samarbejder, hvor markedsspecifikke content-strategier har skabt organisk vækst langt ud over hjemmemarkedet.


Fem dedikerede content-strategier til fem konkurrenceprægede markeder: Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland og Frankrig.


Med USA som primært marked, og Brasilien, UK, Tyskland og Japan på listen, har international optimering givet Tiimo topplaceringer i flere markeder.

En uforpligtende analyse af jeres domæne. Klassisk search og AI-search.
Gratis SEO analyseBaseret på erfaring fra mere end 3.000 analyser og 1.000+ virksomheder