Spring til indhold

EventAI-trafikken er landet og konverterer 4,4× bedre

Tilmeld dig
Overblik over tekniske SEO-målinger hos Bonzer
Baseline

Teknisk SEO-audit

Crawl, indeksering, hastighed og struktur afgør, om resten af jeres SEO kan virke. Vi gør fundamentet til en styrke i både søgemaskinerne og AI-search.

Hvad er en teknisk SEO-audit

Alt andet SEO-arbejde hviler på teknikken. Vi gennemgår crawl, indeksering, hastighed, sidestruktur og strukturerede data – og oversætter det hele til en prioriteret plan for at rette det, der holder jeres synlighed nede i klassisk search og AI-svar. Auditten kan stå alene, men er en kerneleverance i enhver Baseline.

I får et fundament, der er i orden: sider, der bliver crawlet og indekseret som tænkt, hastighed, der ikke koster rankings, og en struktur, som både mennesker og maskiner kan finde rundt i. Resultatet er et site, hvor arbejdet med content og links får lov at virke.

I ender med en backlog, hvor hvert punkt er vejet op: hvor meget det flytter, og hvad det kræver at rette. Vi kan implementere selv, klæde jeres udviklere på eller køre rettelserne som fokuserede sprints – og vi følger op, til forbedringerne kan måles.

Bonzer-specialister arbejder med teknisk optimering
Hvorfor fundamentet afgør resten

Content og links kan ikke redde et site, der ikke kan læses.

Vi har gennemført mere end 3.000 SEO-analyser, og mønsteret er tydeligt: langt de fleste sites har tekniske fejl, der koster synlighed. Sider, der aldrig bliver indekseret. Crawl budget, der brænder af på dubletter og filtersider. Sidetyper, der er for langsomme til at rangere. Det er sjældent mangel på godt indhold, der bremser. Det er fundamentet under det.

Samme fundament afgør AI-synligheden. ChatGPT, Perplexity og AI Overviews citerer de kilder, der er lette at crawle, hurtige at hente og entydige at forstå. Et teknisk sundt site er adgangsbilletten til begge flader – og det er den del af arbejdet, I selv har fuld kontrol over.

Book en snak
Sådan kører vi auditten

Vi crawler som maskinerne og prioriterer som forretningen.

Vi crawler hele sitet, som søgemaskiner og AI-crawlere gør det, og sammenholder med Search Console og logdata: hvad der bliver crawlet, hvad der bliver indekseret, og hvor der spildes crawl budget på sider uden værdi.

Derefter går vi i dybden med hastighed og Core Web Vitals, taksonomi og intern linking, canonicals, hreflang, rendering og strukturerede data. Alt sammen målt på, hvad der faktisk flytter synlighed på netop jeres site, frem for at hakke en tjekliste af.

Til sidst vejer vi hvert fund op mod hinanden: hvad flytter mest, og hvad er billigst at rette? Jeres udviklere får konkrete opgaver med problembeskrivelse og anbefalet løsning, og vi følger op på, at rettelserne lander og virker.

I får

Fra fund til rettelser

En komplet gennemgang af crawl, indeksering, hastighed, struktur og strukturerede data – prioriteret efter, hvor meget hvert punkt flytter, og hvad det kræver at rette. I ved præcis, hvad der holder jer tilbage, og hvad der skal rettes først.

Bonzer-kontor, hvor tekniske audits gennemgås
Hvornår det giver mest

Uundværligt før relancering og migrering – og klogt når kurven flader.

I står foran et nyt site, en migrering eller et skift af platform. En audit før og efter er forskellen på at tage rankings med over på det nye site – og på at skulle bygge synligheden op forfra. Det er mange års arbejde, der står på spil i én lancering.

Eller: I producerer godt content og bygger links, men synligheden følger ikke med. Så er det ofte fundamentet, der bremser, i form af indekseringsproblemer og langsomme sidetyper. En audit viser, hvor proppen sidder, så I ikke bruger endnu et kvartal på at skrive jer ud af et teknisk problem.

Hvad vi typisk kigger på i en teknisk SEO-audit

Crawl og indeksering er det første filter. Vi ser på, hvilke sider der bliver crawlet og indekseret, hvor der spildes crawl budget på filtre, parametre og dubletter, og om canonicals, noindex og hreflang bruges som tænkt.

Hastighed måler vi dér, hvor den koster: Core Web Vitals på jeres vigtigste sidetyper. Langsomme kategori- og produktsider koster både rankings og konverteringer, så vi prioriterer efter trafik og værdi frem for gennemsnit.

Struktur og intern linking afgør, hvordan autoritet flyder gennem sitet, og hvor let maskiner forstår hierarkiet. En klar taksonomi løfter både klassiske rankings og jeres chance for at blive brugt som kilde i AI-svar.

Strukturerede data gør indholdet entydigt for maskiner: produkter, priser, organisation, FAQ. Det giver rich results i Google og hjælper AI-modeller med at koble jeres brand til de rigtige entiteter.

Rendering og adgang tjekker vi på tværs af crawlere: kan Googlebot og AI-crawlere som GPTBot læse indholdet uden tung JavaScript, og blokerer robots.txt eller CDN-regler de forkerte steder.

Til sidst vejer vi alt efter forretning. Fejl på sider tæt på omsætning vejer tungere end fejl på arkivsider, og det er den prioritering, der gør, at tekniske rettelser kan ses i kurverne, som i flere af vores cases.

Næste skridt

Én audit viser, om jeres fundament bremser eller bærer.

Få en gratis SEO analyse

Ofte stillede spørgsmål

Frederik Thyssen

Få et overblik over jeres potentiale

En uforpligtende analyse af jeres domæne. Klassisk search og AI-search.

Gratis SEO analyse

Baseret på erfaring fra mere end 3.000 analyser og 1.000+ virksomheder