
Ønskeskyen
Strategien løftede Ønskeskyens un-brandede positionering på Google og gav 43.55% flere organiske brugeroprettelser på 3 måneder.
EventAI-trafikken er landet og konverterer 4,4× bedre
Tilmeld dig
Konverteringsoptimering (CRO) handler om det, der sker efter klikket. Vi analyserer de sider, jeres besøgende lander på fra søgemaskinerne og AI-search, finder ud af hvor de tøver eller falder fra, og ændrer siderne, så flere ender som henvendelser og salg. Det kører typisk som et sprint ovenpå jeres Baseline.
SEO og CRO er to sider af samme regnestykke. Synligheden afgør, hvor mange der kommer ind. Konverteringsraten afgør, hvad hvert besøg er værd. Det andet tal er ofte det billigste at flytte.
Arbejdet bygger på data, I allerede har: adfærden på siderne, search intent bag trafikken og de spørgsmål, folk stiller, lige før de vælger leverandør. Vi behøver ikke hente nye sandheder udefra – de står allerede i det, jeres besøgende gør.

Mange websites har allerede besøg nok til at vokse. Men landingssiden matcher ikke intentionen bag søgningen: kategorisiden svarer ikke på det, folk kom for, formularen kræver for meget, eller det argument, der lukker salget, står tre scroll nede.
AI-svar ændrer samtidig, hvem der lander hos jer. Når ChatGPT eller et AI Overview har lavet researchen, ankommer folk længere i beslutningen og med højere forventninger. Siden skal bekræfte valget og gøre næste skridt oplagt i stedet for at starte argumentationen forfra.
Vi starter i data: hvilke sider trafikken fra klassisk search og AI-svar lander på, hvilken intention der ligger bag besøget, og hvor i flowet folk falder fra. Vi læser adfærdsdata og søgedata i sammenhæng, så mønstrene træder frem.
Derefter formulerer vi hypoteser og prioriterer dem efter, hvor stor gevinsten er i forhold til indsatsen. Sider med meget trafik og lav konvertering står først. Ændringerne spænder fra budskab og sidestruktur til formularer, troværdighedssignaler og call to action.
Til sidst implementerer og måler vi. Hvor volumen tillader det, tester vi varianter mod hinanden. Hvor den ikke gør, måler vi før og efter på klart definerede mål, så I ved, hvad der virkede, og hvad der ikke gjorde.
En gennemgang af de sider, søgetrafikken lander på: hvor folk falder fra, hvor siden ikke matcher intentionen, og hvor de største tab ligger. Prioriteret efter trafik og kommerciel værdi.

Jeres synlighed vokser gennem Baseline og sprints, og flere lander på siderne hver måned. Et sprint med konverteringsoptimering sørger for, at fremgangen også slår igennem på henvendelser og omsætning.
I lancerer nye kategorisider, landingssider eller et nyt flow, og vil bygge konverteringen ind fra starten i stedet for at reparere bagefter.
Det første spørgsmål er altid, om siden svarer på det, folk kom for. En side kan rangere perfekt og stadig konvertere dårligt, fordi den taler til research, når besøget er købsparat, eller omvendt. Intentionsmatch er fundamentet, resten bygger ovenpå.
Derefter friktionen: hvor mange skridt der er til handling, hvad formularen kræver, hvor tydelig pris og proces er, og om siden fungerer lige så godt på mobil, hvor en stor del af søgetrafikken lander.
Troværdighed afgør de tætte løb. De samme signaler, der styrker E-E-A-T i search – dokumenteret erfaring, tydelig afsender, konkrete resultater – er dem, der får en besøgende til at stole nok på jer til at række ud.
Trafik fra AI-svar behandler vi som sit eget segment. De besøgende har fået sammenligningen serveret og lander ofte dybt på sitet, så vi tester, om undersiderne kan stå alene: kan man forstå tilbuddet, se næste skridt og handle uden at skulle omkring forsiden.
Måling sætter rammen. Vi definerer sammen, hvad en konvertering er værd for jer – en henvendelse, en demo, et køb – og sætter sporing op, så effekten kan gøres op i kroner og henvendelser frem for klik.
Og fordi arbejdet sker på de samme sider, som jeres synlighed er bygget på, koordinerer vi hver ændring med SEO-strategien, så konverteringsoptimeringen aldrig koster rankings. Flere af vores cases er bygget på netop det samspil.
En konverteringsanalyse af de sider, søgetrafikken lander på, en prioriteret hypotese-backlog og hjælp til implementering og måling. Omfanget aftaler vi fra start: typisk et afgrænset udvalg af sidetyper eller enkeltsider, ikke hele sitet på én gang.
Nej, men metoden tilpasses. Med høj volumen kan vi A/B-teste varianter mod hinanden. Med mindre volumen arbejder vi med før- og eftermålinger på klart definerede mål og læner os mere op ad adfærdsdata og intentionsanalyse. Prioriteringen tager altid udgangspunkt i de sider, hvor der faktisk er besøg at konvertere.
Begge modeller fungerer. Vi kan levere præcise beskrivelser og briefs til jeres eget team eller selv føre ændringerne ud i livet, hvor jeres platform tillader det. Det aftaler vi fra start, så backloggen ikke strander mellem to teams.
Det er netop derfor, CRO hos os ligger sammen med SEO. Hver ændring vurderes op mod search intent, indholdsdækning og struktur, før den går live. Fordelen ved ét bureau på begge discipliner er, at konvertering og synlighed aldrig optimeres i hver sin retning.
To veje. Besøgende fra AI-svar er typisk længere i beslutningen og lander dybt på sitet, så siderne skal kunne stå alene og gøre næste skridt oplagt. Og de tydelige svar og strukturer, der konverterer mennesker, er samtidig det indhold, AI-modeller foretrækker at citere. Arbejdet styrker begge flader.
Vi definerer målene, før noget ændres – henvendelser, demoer, salg – og sætter sporingen op fra dag ét. Effekten gør vi op som A/B-test eller før- og eftermåling, og vi rapporterer resultaterne ind i jeres løbende Baseline-rapportering, så I kan læse CRO og synlighed i samme billede.
Analysen og den prioriterede backlog ligger typisk klar inden for de første uger af sprintet. Hvor hurtigt effekten viser sig, afhænger af hvor hurtigt ændringerne kommer live og af trafikvolumen på siderne. Vi prioriterer bevidst ændringer med kort vej til målbar effekt først.
Synlighed er kun første skridt. De her samarbejder viser, hvad der sker, når siderne også er bygget til at konvertere: flere brugeroprettelser, flere salg og flere henvendelser fra organisk trafik.

Strategien løftede Ønskeskyens un-brandede positionering på Google og gav 43.55% flere organiske brugeroprettelser på 3 måneder.


Top-placeringer på forretningskritiske søgninger, der matcher de vigtigste produkter – og et øget salg fra den organiske kanal.


På bare fire måneder fik Ditur.dk 222.28% flere konverteringer fra organisk trafik – båret af content, linkbuilding og teknisk SEO.

En uforpligtende analyse af jeres domæne. Klassisk search og AI-search.
Gratis SEO analyseBaseret på erfaring fra mere end 3.000 analyser og 1.000+ virksomheder