
Den agentiske æra er begyndt: Sådan bliver I én af kilderne, AI-agenterne vælger
- Lokation
- København, Bonzer HQ
- Dato
- tirs. den 23. juni 202609.00 - 11.00
- Oplægsholdere
Thomas Bogh RasmussenCPO & Partner, Bonzer
Agenda
- 09:00-09:30Velkomst, morgenmad og kaffe
- 09:30-10:30Oplæg (inkl. Q&A): Den agentiske æra er begyndt: Sådan bliver I én af kilderne, AI-agenterne vælger v. Thomas Bogh (CPO & Partner, Bonzer)
- 10:30-11:00Mingling og tak for i dag
Beskrivelse
Det, Google fremlagde på I/O 2026, er ikke endnu en algoritmeopdatering. Det er det største skifte i, hvordan folk finder virksomheder, siden Google blev en søgemaskine.
Tre tal, der siger det hele:
- AI Mode er på et år gået fra lancering til 1 milliard månedlige brugere.
- AI Overviews er nu oppe på 2,5 milliarder.
- Antallet af søgninger i AI Mode fordobles hvert kvartal.
Til sommer ruller Google Information Agents ud. Personlige AI-agenter, som jeres kunder sætter op én gang og lader arbejde døgnet rundt. De gennemsøger nettet, sorterer kilderne, samler svaret og handler på det – uden at brugeren nødvendigvis besøger en eneste hjemmeside. Oveni kommer Generative UI, hvor Google bygger et skræddersyet interface til hver enkelt søgning i realtid.
Konsekvensen for SEO er til at få øje på. Den klassiske kamp om "hvem ligger nummer 1" bliver afløst af et hårdere spørgsmål: Hvilke 1–3 kilder vælger agenten at stole på? Er I ikke én af dem, er I reelt ikke med i svaret. Ikke side 2. Slet ikke med.
Og agenterne vælger ikke i blinde. De vælger den kilde, der har den stærkeste E-E-A-T, den mest velstrukturerede data, det friskeste indhold og den tungeste autoritet i branchen. Det er ikke noget, man lige fikser en torsdag eftermiddag. Det skal være på plads, inden agenterne ruller ud – og det sker nu.
De virksomheder, der får lagt fundamentet i andet halvår, kommer til at sidde tungt på agenttrafikken de næste mange år.
På dette event giver Bonzers CPO og Partner, Thomas Bogh, dig en konkret gennemgang af:
- De vigtigste annonceringer fra Google I/O 2026 – og hvad de reelt betyder for jeres trafik og forretning.
- Sådan bliver I én af de 1–3 kilder, agenterne vælger – fra teknisk fundament og struktureret data til E-E-A-T, multimodalt indhold og freshness.
- Hvilke konkrete tiltag I bør prioritere lige nu – og i hvilken rækkefølge, så I står med fundamentet på plads, inden agenterne er live til efteråret.
Du går hjem med en handlingsplan bygget på Googles nye virkelighed – og en klar forståelse af, hvad I skal nå, inden agenterne afgør, hvem der vinder de næste mange år.