Opdateret 8. apr. 20244 min read
Ugens recap på søgemaskinen - uge 12 (2024)
Vi giver dig ugentligt oversigten over de vigtigste opdateringer fra søgemaskinen, så du kan holde din SEO strategi konkurrencedygtig. Velkommen til uge 12.
I uge 12 skal vi bl.a. konkludere på Googles spam update, tale om unaturlige backlinks samt om fremtiden for søgevolumen. Vi giver dig her et overblik.
Google færdiggør sin spam update
Google har afsluttet sin marts spam opdatering, som er rettet mod at adressere problemer med tyndt AI-genereret indhold, misbrug af udløbne domæner og autoritetsmisbrug, mens deres core update, som integrerer "Helpful Content" systemet, stadig er i gang.

Opdateringen, som tog omkring to uger at udrulle, introducerede tre nye spam-politikker, som nu er i kraft, med politikken om reputation abuse sat til at starte i maj.
Tidlige observationer efter opdateringen har vist betydelige skift i hjemmesiders placeringer, med nogle sider fuldstændig fjernet fra Googles søgeindeks, især dem der i høj grad er afhængige af AI-genereret indhold.
Google har også foretaget manuelle handlinger mod sider for ren spam, adskilt fra de algoritmiske ændringer foretaget under spam-opdateringen. Dog er der også blevet rapporteret om AI-indhold, der fortsat vinder over menneskeligt indhold på eksempelvis opskrift-sider. Flere af disse forventes også med tiden at blive opdateret i søgeresultaterne.
Mens the core update fortsætter med at blive udrullet i løbet af de næste par uger, rådgiver Google virksomheder og content writers til at fokusere på at producere originalt, højkvalitets indhold og vente, indtil opdateringen er fuldt implementeret, før de foretager større justeringer som respons på ændringer i placeringer.
Nye opdateringer til shopping-resultater
Google har implementeret ændringerne i sine shopping-resultater i European Economic Area for at overholde EU's digitale markedslov, der trådte i kraft den 6. marts.

Loven sigter mod at fremme fair konkurrence ved at indføre nye regler for store teknologivirksomheder, der betegnes som "gatekeepers", herunder Google.
Disse ændringer inkluderer introduktionen af fanerne 'Produkter' og ‘Produktwebsites’ i søgeresultaterne, som viser organiske lister og karruseller på produkt-indhold med links til hjemmesider. Dette følger derfor Googles tidligere annoncering i februar om at forbedre søgeoplevelsen i Europa.
Disse bestræbelser er en del af et bredere initiativ fra EU om at regulere det digitale marked og begrænse dominansen af store tech-firmaer, med yderligere ændringer forventet, efterhånden som virksomhederne fortsætter med at tilpasse sig den digitale markedslov.
Google udtaler sig om unaturlige links
Googles Senior Search Analyst, John Mueller, har adresseret bekymringer på Reddit om effekten af spammy eller unaturlige backlinks på rankings, og rådede 'publishers' til ikke at bekymre sig for meget om dem.
Han understregede - igen er man fristet til at sige - at Googles algoritmer er dygtige nok til at ignorere disse links, og at virksomheder i stedet bør koncentrere sig om at forbedre kvaliteten af sit domæne.

John Mueller anbefalede ikke at bruge Disavow Tool, som ellers er designet til at hjælpe Google med at se bort fra visse backlinks.
Generelt har mange i SEO været nervøse for, at spammy links eller ej, vil links påvirke en Domain Rating, som man kender fra analyseværktøjer, der afspejler en hjemmesides linkprofil.
Men her skal man huske, at det er en metrik, som tilhører tredjepartsværktøjer, hvorfor man i stedet bør fokusere på værdien af sine links og mest af alt, hvordan de indgår som en del af kvaliteten på en hjemmeside.
Eksperter går imod Gartners rapport om søgevolumen
SEO-eksperter verden over udfordrer forudsigelsen om et større fald i søgevolumen inden 2026 på grund af AI-chatbots. En forudsigelse som IT-analysevirksomheden, Gartner, ellers var kommet med, men hvis argumenter ikke hænger sammen ifølge eksperterne.
De (eksperterne) argumenterer nemlig for, at ægte AI-søgemaskiner endnu ikke eksisterer, da AI i øjeblikket ikke kan indeksere webindhold i realtid, hvorfor AI altid vil være bagud på det nyeste tilføjede indhold - i hvert fald som det er i dag.
Yderligere er økonomien bag AI-søgemaskiner tvivlsom på grund af høje omkostninger, samt generativ AI-teknologi er stadig for umoden, hvilket ses ved episoder som med Microsoft Copilot.
Derudover vil den løbende udvikling af traditionelle søgemaskiner som Google, der allerede integrerer AI, kun fortsætte med at blive bedre.
Takeaways og anbefalinger
Med Googles spam update færdigudrullet, kan vi konkludere, at en bred mængde af domæner med tyndt AI-indhold har mistet synlighed til fordel for indhold der er "helpful".
Dog har Google ikke fået fjernet det hele algoritmisk, og det ligner der stadig mangler at blive fjernet noget endnu. Måske dette bliver set efter med core opdateringen, som stadig i gang.
Generelt er Googles algoritme blevet skarp til at opfange godt og skidt, hvorfor John Mueller selv lægger vægt på, at disavow toolet i mange tilfælde er overflødigt, da søgemaskinen selv opfanger det, den skal.
Afslutningsvis blev Gartners analyse om mindre søgevolumener sat til vægs af eksperter verden over. Dog bliver det stadig spændende at følge udviklingen i takt med AI's fortsatte indtog i search.
Hvis du vil vide mere om, hvad disse nyheder betyder for dig og din virksomhed, er du velkommen til at række ud til Bonzer. Som specialiseret SEO bureau optimerer vi virksomheder, så opdateringer omsættes til vækst på søgemaskinen.

