Spring til indhold

EventAI-trafikken er landet og konverterer 4,4× bedre

Tilmeld dig
Recaps

Opdateret 19. aug. 20243 min read

Ugens recap på søgemaskinen - Uge 33 (2024)

Du får her din ugentlige oversigt over de største nyheder fra søgemaskinen, så du kan holde din SEO strategi foran konkurrenterne. Velkommen til uge 33.

Vi byder velkommen til uge 33, som bl.a. bød på en ny core update fra Google, flere lande med AI-overviews samt en ranking glitch. Vi giver dig her et overblik.

Google udruller ny core update

Google har udrullet sin 'August 2024 Core Update', der går efter indhold af lav kvalitet og fremmer højkvalitets, brugerfokuseret indhold, der hjælper mennesker.

august 2024 core update

Opdateringen sigter mod at fremhæve indhold med ægte værdi og nedprioriterer samtidig content, der primært er skabt for at rangere højt i søgeresultater. Opdateringen forventes at tage en måned at rulle ud.

Google har også opdateret sin core update guidance med nye sektioner, som hjælper med at vurdere samt komme sig efter trafikfald.

Vigtige tilføjelser inkluderer detaljerede instruktioner til brug af Search Console og langsigtede forbedringer af indhold.

Googles AI-overviews udrulles til nye lande

Google har udvidet sine AI-overviews til seks nye lande: Storbritannien, Indien, Japan, Indonesien, Mexico og Brasilien.

Denne funktion, der opsummerer søgeresultater ved hjælp af AI, inkluderer nu også en gemmefunktion, forenklede sprogindstillinger og links inden for oversigterne.

ai overviews udvidelse

Selvom Google hævder, at disse forbedringer fører til højere kvalitet af hvert et klik samt mere tid brugt på hjemmesider, er den langsigtede effekt dog stadig usikker.

YouTube og LinkedIn favoriseret i AI-overviews

Vi bliver ved AI-overviews, hvor en nylig undersøgelse har vist, at Googles AI search overviews har skiftet fokus ved at favorisere mere YouTube og LinkedIn resultater end Reddit, som ellers dominerede meget frem til nu.

top ugc resultater i google aio

Disse AI-genererede opsummeringer prioriterer nu troværdige kilder, hvor YouTube altså topper listen over linkede domæner.

Samtidig er længden af AI-overviews faldet med 40%, hvilket afspejler en tendens mod mere kortfattet indhold.

På trods af Reddits stadig store popularitet i generelle søgeresultater er det faldet en del i AI-overviews, sandsynligvis på grund af mange cases om misinformation.

Derfor ser det ud til, at Google er blevet mere strikse med, hvad der bliver vist, hvorfor det bliver spændende at se, om de fremover kan skelne mellem godt og skidt indhold på Reddit.

Google bekræfter: Content velocity øger crawl-aktivitet

Google har bekræftet tre metoder til at øge Googlebot's crawl-aktivitet. Først, udgivelse af højkvalitetsindhold, der er nyttigt for brugere, kan udløse hyppigere crawl.

For det andet, en stigning i udgivelsesaktivitet, såsom tilføjelse af nye sider, kan også få Googlebot til at crawle oftere.

Endelig er det afgørende at opretholde en konsistent indholdskvalitet; et fald i kvalitet kan føre til reduceret crawl-frekvens.

Samlet altså nogle råd, som tydeligt indikerer vigtigheden af brugbart indhold og høj content velocity.

Flere hjemmesider oplever ranking glitch

Vi slutter af med en Google ranking glitch, der forårsager betydelige udsving i søgeresultater, hvor mange hjemmesider har oplevet pludselige ændringer i sine rankings.

Dette problem startede omkring 16. august 2024 og har påvirket forskellige industrier og søgetermer.

Google har erkendt problemet og arbejder på en løsning. Dog skal denne glitch ikke forveksles med den kørende core update.

google august ranking glitch

Virksomheder rådes derfor til at overvåge sine resultater tæt og undgå forhastede justeringer, da problemet kan blive løst, når fejlen er rettet.

Takeaways og anbefalinger

Google tog overskrifterne i uge 33 med både en ny core update og mere fra AI-overviews.

Uge 33 bekræftede - igen får man lyst til at sige - hvor vigtigt løbende kvalitetsindhold er for, at man bliver synlig overfor sine kunder. Dette viser både core update og Googles bekræftede metoder til crawl-aktivitet.

Derudover blev nye lande tilføjet til AI-overviews, hvilket følger Googles plan om global udrulning. Hertil er det spændende at se, hvordan Youtube og LinkedIn har taget mere plads i AI-søgeresultaterne globalt, så der balanceres mere med Reddit.

Som altid bliver det spændende at følge den næste uge - og ligeledes afgørende at tilpasse sine strategier - hvis man som virksomhed ønsker synlighed.

Har du og din virksomhed brug for hjælp til at løfte synligheden på søgemaskinerne? Så tag fat i Bonzer. Som specialiseret SEO bureau, hjælper vi virksomheder globalt såvel som nationalt med at komme øverst i søgeresultaterne.

Frederik Thyssen

Få et overblik over jeres potentiale

En uforpligtende analyse af jeres domæne. Klassisk search og AI-search.

Gratis SEO analyse

Baseret på erfaring fra mere end 3.000 analyser og 1.000+ virksomheder